FORANDRINGER & FYRINGER​

Få dine folk og din forretning godt gennem den næste forandring

Forandringer frustrerer ofte mere end de fryder. I hvert fald på den korte bane. Og det koster energi, som I kunne bruge på opgaven. Undgå, at folk sukker eller siger op, når den næste forandring kommer.

Har I 100% styr på forandringsledelse? Hvis ja, vil andre gerne ha’ tips!​

For lad os være ærlige: Det er sjældent selve forandringen i sig selv, der er problemet – men måden, den bliver håndteret på.

Har du også oplevet medarbejdere, der sukker over:

Et fluffy ”hvorfor”

Ukonkret information og ubesvarede spørgsmål​

Mangel på omtanke for djævlen i detaljen​

Ingen eller for sen involvering​

Så er du ikke alene. Og desværre er det ikke mærkeligt, hvis deres engagement daler – eller hvis de vidensarbejdere, du allerhelst vil beholde, ser sig om efter andre græsgange.​

De 3 myter om forandringer (som får ledere til at snuble i dem)​

Myte #1​

Folk har modstand mod forandring​

Sandhed: Mange elsker nye muligheder! De fleste vil gerne forandre, hvis de forstår hvorfor og er blevet taget med på råd undervejs eller selv har påpeget behovet. ​

Så involvér medarbejdere i forandringer i stedet for at overraske dem med en fiks-og-færdig plan. ​​

Myte#2​

Lederen skal bare op på ølkassen en gang​

Sandhed: Mails, townhalls og fine slides er godt, men ikke nok. Folk vil gerne tales MED - og ikke kun TIL. Uden retning og involvering bliver det til støj.​

Sørg for at fortælle hvorfor og hvordan overordnet, men følg op konkret og i dialog om, hvad der skal til i hvert team for at lykkes. ​

Myte#3​

Vores ledere kan sagtens dén disciplin​

Sandhed: At lede forandringer kræver mere – og det skal trænes. Lederne skal skabe mening og gå i dialog – måske om noget, de ikke heller selv forstår.​

Klæd dine ledere på først, så de kan forstå og kvalificere forandringerne, inden du beder dem om at gennemføre dem.​​

Kender du de 10 klassiske fejl i forandringsdesign – og hvad du gør i stedet?​

Vi har samlet erfaringer til 10 fejl og 10 gode råd til små greb, som du kan lægge ind i din næste plan.​

Står du med en af de forandringer, som skal ledes godt på vej?​

Selv de mindste forandringer kan fylde meget. Her er nogle af dem, som vi ofte hører om:​

Omstruktureringer: Teams bliver ændret og roller gentænkes. I skal både tænke intern produktion, men også relationer til kunder og samarbejdspartnere.​

Flytninger: Både adresse og kontorstol betyder faktisk noget for at udføre arbejdet – også selvom det virker som en bagatel. Og det giver bagslag, hvis det er dét, I siger højt.​

Fyringsrunder: I skal sige ordentligt farvel til nogle – og tage hånd om dem, der sidder med flere opgaver og frygt for den næste bølge af dårlige nyheder. ​

Eller hvad med....

Ny teknologi/systemer: Der er ikke noget ”bare lige” over at indføre nye systemer – det er arbejdsgange, kompetencer og faglighed, der er på spil for at holde dampen oppe. ​

Dårlig turn-over-spiral: I mister medarbejdere og er fanget i kostbar evighedsrekruttering. Det kræver forandring i teamdynamikker, ledelse og onboarding.​

Vækstrejse: I får nye kolleger og kunder konstant. Ledelsen er udfordret med at balancere kapacitet og opgaver – medarbejderne skal kalibrere samarbejde og fordele arbejdsmængde. Det er løbende forandringsledelse.​

Markedsvilkår: Krav fra kunder, logistikkæde eller lovgivning kræver nye – og ofte ekstra – måder at gøre tingene på. Og de føles ikke altid hverken effektive eller meningsfulde. ​

Få en hånd med at gøre forandringer til fremgang​

Forandringer kan ikke undgås. Og godt for det, ellers ville organisationen ikke udvikle sig. Men du vælger, hvordan de bliver håndteret. ​

Uanset om du står over for, midt i eller på bagkant af en forandring, så kan vi give en hånd med at få organisationen ud styrket ud på den anden side. Vi hjælper dig fx med…​

Sparring

Få spørgsmål, erfaringer, forslag eller bare øjne udefra om hele eller dele af forandrings-processen.

En plan
(på et par timer)​

Forbered eller tryktest forandrings-planen i detaljer og byg planen for hvorfor, hvad, hvem og hvordan.​

Klæd ledergruppen på​

En faciliteret workshop/oplæg om, hvad der skal til, roller undervejs og afstemt input til HR / projektleder.​

​Forløb om jeres forandring​

Tilpasset forløb om forandringer, trivsel, interne dynamikker og en hånd undervejs, så I lykkes som formel eller uformel ledergruppe.​

Bagefter kan du eller I gå ind i forandringer ved at kunne:​

Skabe en forandringsproces, der både er effektiv og menneskelig​

Håndtere usikkerhed og modstand, så folk føler sig hørt og taget alvorligt​

Kommunikere klart og ærligt – også når der ikke er en perfekt plan​

Teamets forandrings-entusiaster​

Få besøg af vores forandrings-entusiaster Stine eller Pia, der selv har gennemført små, mellem og store organisatoriske forandringer – og hjulpet andre til at gøre det samme i årevis.​

Du kan både få citater fra Bent Flyvbjerg, hints om adfærdsdesign og værktøjer med kaffepletter og æselører.

IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1580 København V